Sådan binder man en butterfly | Alt hvad man skal vide i én og samme guide!
At binde en butterfly kan virke som en udfordrende opgave, men med lidt øvelse og tålmodighed kan enhver mestre kunsten. En butterfly er et elegant tilbehør, der kan tilføje et strejf af klasse og personlighed til dit jakkesæt. Vi har samlet alt hvad du skal vide i en nem guide og vil trin for trin hjælpe dig med at binde butterfly på en enkel og stilfuld måde.
En kort historie om butterflyen
Selvom det kan være svært at forstille sig at en butterfly har sin oprindelse i millitæret, så er det ikke desto mindre sandheden. Under 30-års krigen i 1600-tallet er det antaget at man for første gang har set de kroatiske soldater bære et stykke stof om halsen med henblik på at holde skjortens krave sammen. Senere blev det i stor stil adopteret af den franske elite og er gennem tiden blevet til det som vi kender butterflyen for i dag. Typisk associeret med black tie dresscode og festlige begivenheder samt lejligheder hvor en smoking ville tages i brug. Hvis du vil læse mere om en smoking, har vi skrevet en guide hvor vi går i dybden med alt relateret til smokingen, dens historie, brug og traditioner. Du kan læse guiden lige her.
Færdigbundet eller selvbinder butterfly, hvad bør man vælge?
I Deerest vil vi altid anbefale en selvbinder butterfly! Selvbinder butterflyen kræver naturligvis lidt mere indsats, i kraft af at man selv skal binde den, men det kan betale sig. Når man selv binder en butterfly vil resultatet blive mere autentisk og mere stilfuldt, end hvis man tager en færdigbundet butterfly på. En butterfly der allerede er bundet står lidt for perfekt symmetrisk hele aftenen, men det er også det som tager sjælen ud af det. Der er noget 'uperfekt perfektion' i en selvbinder butterfly. I følgende afsnit lærer man trin for trin hvordan man binder en butterfly.
I Deerest har vi vores eget store udvalg af italienske håndsyede butterfly lavet i mange forskellige udtryk og stilarter. Man kan dog vide sig sikker på, at uanset hvilken butterfly der matcher ens personlige stil, så er butterflyen lavet af gode italienske silke- eller uldvarer.
Lær at binde en butterfly på under fem minutter
Sådan gør man trin for trin
Trin 1: Forberedelse
Læg den ubundne butterfly omkring nakken. Lad den ene side være lidt længere end den anden, da dette vil gøre bindingen lettere. Man kan binde sin butterfly mod halsen, eller til at øve sig siddende over knæet, og indtil man er rutineret så overfor et spejl. Giv butterflyen lidt ekstra længde når du skal lære at binde da det er noget nemmere, og når du er blevet skrap så kan du korte den lidt igen.
Trin 2: Fold butterflyen
Tag den længere side af butterflyen og fold den over den kortere side. Dette danner et midtpunkt, hvor man vil holde butterflyen med den ene hånd. Her skal man binde en ganske normal knude, som man kender fra at binde snørebånd. Længden er afgørende for et nogenlunde symmetrisk look. Ønsket er at alle 4 dele af den færdigbundne butterfly er lige lange.
Trin 3: Juster butterflyen
Brug den frie hånd til at justere længden af de to ender. Justér dem, så de er ens, og hold midtpunktet fast med den ene hånd.
Trin 4: Fold den korte ende
Tag den korte ende og fold den på tværs af midtpunktet, der hvor man har lavet knuden fra trin to. Disse foldede ender skaber den karakteristiske "vinge" af butterflyen.
Trin 5: Lav "vingerne"
Tag den lange ende og læg den forsigtigt ned over den foldede korte ende. Dette danner halsbåndet på din butterfly. Her er det vigtigt, såfremt at man ønsker en lige og symmetrisk butterfly, at knuden holder sig stram.
Trin 6: Stram knuden og juster
Tag herefter og løft de to vinger på din butterfly op, så de lukker omkring knuden. Når det er gjort, skal den lange ende bringes op på den højre ende og imens at man fortsat lufter op i din butterfly skal den inderste del, af den lange ende, bringes igennem den lille løkke man har dannet. Løkken kan findes under der hvor knuden er.
Trin 7: Arranger og juster vingerne
Når man har fået den lange ende af ens butterfly igennem løkken kan man forsigtigt åbne vingerne af sin selvbinder butterfly ved at åbne udad. Juster derefter størrelsen på vingerne, så de passer til din personlige stil.
Afslutning
Tillykke! Du har nu lært at binde en butterfly. Måske tog det et par forsøg, men du kom i mål. Når det kommer til at binde butterfly skal man altid huske at man har flere valgmuligheder i forhold til. hvordan man binder butterflyen. En butterfly bliver sjældent brugt i alle sammenhænge. Med det sagt kan man binde sin butterfly anerledes, så den får en lidt mere afslappet facon. Fordelen ved selvbinder butterflies er netop også, at man selv kan vælge sit udtryk. Husk at vi i Deerest altid står klar til at hjælpe når det gælder om at binde en butterfly, smoking eller jakkesæt med vest samt meget andet til den klassiske herre. God fornøjelse med din selvbinder butterfly.