Den store brudgomsguide: Sådan klæder du dig som brudgom

Deerest viser dig her fem looks, der gør din bryllupsdag til den bedst påklædte dag i dit liv.

Fem veje til den bedst påklædte dag i dit liv.

Når den store dag står for døren, giver det dig som gom en unik mulighed for at være festens næst bedste (efter bruden, naturligvis) påklædte person. 

En bryllupsdag er for mange den største dag i deres liv, og mens bruden står overfor at skulle vælge hår, kjole og blomster, så har de fleste gomme et mere afslappet forhold til den store dag. I bund og grund handler det om, at du som gom skal udvælge et sæt bryllupstøj, så du står flot og elegant ved din bruds side på det, der nok bliver den mest fotograferede dag i dit liv. 

Bak din brud op

Det er dig og din bruds store dag sammen, så sørg for at I matcher i både stil, farver og look. Bruden skal overshine alle, det er et ufravigeligt faktum. Det er derfor gommens ansvar ikke at tage opmærksomheden fra bruden, men i stedet bakke hendes kjole op med et skarpt sæt tøj, der sidder perfekt, og hver der er styr på alle detaljerne; at tilbehøret spiller, at ærmer og bukseben har den rette længde, at skoene skinner og at alt er i en passende farve og tema. 

Deerest hjælper brudgomme med at finde deres livs bedste sæt tøj, så man som gom står flottere, skarpere og mere elegant end nogensinde før på dagen for brylluppet.

Påklædning til den store dag

Hos Deerest finder du bryllupstøj for enhver smag, og derfor har vi identificeret fem overordnede garderober til gomme, så alle let kan finde frem til det ultimative bryllupstøj i Deerest: Fra det formelle, til det mere afslappede.

- Det klassiske
- Smoking
- Det moderne
- Det modige
- Det afslappede/sommerbrylluppet

Fælles for alle er, at du vil emme af kvalitet og elegance, at det valgte tilbehør sætter prikket over i’et, og at du kommer til at være brylluppets bedst klædte mand. 

DET KLASSISKE

Det mest klassiske bryllupstøj til mænd er det klassiske three piece suit, altså et jakkesæt med vest. Det er en elegant og tidløs løsning i de klassiske, mørke farver; mørkeblå, mørkegrå eller sort. 

Det er absolut et sikkert valg, der vil få dig til at udstråle klasse, elegance og et øje for traditionerne. 

Husk en ny, crisp skjorte, gerne i råhvid, skoene, som skal være nypudsede, nye strømper, et velbundet slips eller butterfly, et smalt læderbælte i samme farve som skoene og kluden i brystlommen. 

Det er en god idé at tjekke med bruden, hvilken farve kjolen er, og hvordan brudebuketten ser ud, så du kan matche dit tilbehør med din bruds farver. Det er eksempelvis enormt smukt, når gommens skjorte og brudens kjole har samme farve. 

Disse små detaljer vil også stå klart frem på dine bryllupsbilleder.

SMOKING

Tidligere var det en tradition, at man ikke havde smoking på i kirke, men først trak i gallatøjet efter solen gik ned (klokken 18). I dag bryder mange med den tradition, og Deerest klæder både traditions-udfordrerne og traditions-håndhæverne på til bryllup.

I Danmark bliver det ikke mere formelt end smoking, der udstråler et skarpt og formelt udtryk med det sortblanke silkerevers, silkebetrukne ærmeknapper og sorte galon på bukserne, der hermed adskiller smokingen fra det almindelige jakkesæt.

En anden feature er smokingskjorten, der med den dobbelte manchet, riflet stof på brystet og sorte knapper, fuldender den sortblanke finish sammen med revers, galon og laksko. 

Når du ifører dig en smoking, så anbefaler vi, at du giver detaljerne ekstra opmærksomhed: 

1.       
Laksko giver altid et ekstra pift, og er nærmest normen til smoking, selvom lakskoen oprindeligt er brugt til kjole og hvidt. Den skinnende sko fuldender det meget elegante smoking look, og du vil praktisk talt stråle fra top til tå. 

2.       
Smokingskjorten, der er ’riflet’ og har sortskinnende knapper på brystet og dobbeltmanchet på skjorteærmerne, så du kan tilføje manchetknapper

3.       
Manchetknapper. Med smokingskjorten følger dobbeltmanchetten, og her kan din fars eller bedstefars flotte manchetknapper udgøre et følelsesladet og specielt touch til dit bryllupsantræk 

4.       
Butterfly. En selvbundet, enkel butterfly i samme type stof og farve som jakken, vil være prikken over i’et på din smoking. En fordel ved selvbinderen er, at når jakken smides og dansegulvet skal indtages, så er en åben skjorte med flagrende butterfly ned over brystet et look, som selv James Bond vil misunde. 

5.       
Seler. Da smokingbukser kommer uden buksestropper, er det en kutyme at bære seler. De har både en praktisk og æstetisk funktion, da de hjælper med at holde bukserne på plads, når du engang smider jakken, og seler kommer i et væld af farver og typer, du kan style til at passe med resten af dit outfit. 

Bemærk!

Smoking i kirken er et begreb, der ofte ses lidt skævt til. Men egentlig er det lidt synd. En begrundelse kan være, at der hænger det oprindelige begreb "rygejakke" ved, eller måske at smokingen især opfattes som en festlig aftenbeklædning. Se bort fra disse dogmer, hvis du virkelig ønsker dig en smoking, og brug den fremadrettet, når du nu har den.

DET MODERNE

Det  moderne look er et jakkesæt, igen helst med vest, i lysere nuancer af blå, lysegrå eller endda grøn og mørkerød, som er nogle af de meget populære farver på herrernes jakkesæt for tiden. 

Her går vi lidt væk fra de mere traditionelle, mørke farver og kigger på både lysere nuancer og andre farver. 

Vi har klædt mange gomme på i grønt, brun, beige og lysegrå, samt blå i alskens nuancer, der også er vældigt populære. 

Igen vil en vest være meget raffineret, når du smider jakken senere på aftenen. Her vil vesten stadig udgøre et festligt look, uden du kollapser af varme på dansegulvet. 

MODIG / TRENDY

For de mere modige gomme, der gerne vil udstråle lidt mere kant og finesse, kan du hoppe i et ternet jakkesæt, et petroleumsfarvet sæt, eller måske et sæt i jacquardvævning, hvor stoffets detaljer virkelig skiller sig ud. 

I denne kategori kigger vi ikke længere mod traditioner, men mere på at udfolde sin personlighed uden skelen til ’regler’ eller traditioner for den gængse bryllupsgarderobe. 

Din bryllupsdag er din mulighed for at give den gas og vise omverdenen, hvem du er og at det er dig, der har hånden på brudens hofte – nu og for altid. 

AFSLAPPET / SOMMERBRYLLUP

Som det sig HØR og bør – Deerests hørsæt er perfekte til det varme sommerbryllup, havebryllup og brylluppet på stranden. 

Ved de varme sommerbryllupper med afslappede stemninger, er også muligt at fravige den hvide skjorte og i stedet iføre sig en sommerskjorte, bære en åben skjorte eller en vest uden jakke. 

Vores forskellige hørsæt er oplagte, men vi har også andre sæt, der er vævet i meget lette kvaliteter, der er oplagte, når brylluppet foregår i sommerens varme eller i mere uformelle rammer. 

The essentials til dit bryllupstøj

Slips eller butterfly

lommeklud

Manchetknapper

En god lædersko, nypudset

Nye, matchende strømper (husk at skifte til et par gamle strømper og slips inden du får klippet spidserne efter brudevalsen!)

HVAD SÅ NU?

Vi anbefaler dig at kigge forbi vores butik i København. Her får du et indblik i hvilke jakkesæt, vi har og hvordan du kan gribe det an. Og bare rolig, vælger du Deerest, bliver du hjulpet hele vejen i mål – det er det, vi er her for. 

Du er også velkommen til at surfe videre rundt på siden, hvor du kan se vores nuværende udvalg af jakkesæt (vi har dog altid flere modeller i butikken). Du kan også browse igennem vores mange guides og inspiration til den store dag. 

Se mere her: 

Vores jakkesæt

Vores jakkesæt med vest

Vores univers af guides