Derfor er dine farver et hemmeligt våben

Farver kan virke som en fortryllelse, der både kan fremhæve eller ødelægge en fremtoning. Mange er måske slet ikke opmærksom på, hvilken positiv forskel de rette farver kan gøre, og derfor er opmærksomheden på farver en samlet fællesnævner for alle gode råd om beklædning.

Vi kender alle til, at man ikke finder sig godt til rette i et stykke tøj. Det kan være pasformen, der ikke er helt god, eller fordi man instinktivt fornemmer, at farven ikke klæder en. Derfor er en bevidsthed om farver, og hvilke farver, der underbygger dit personlige udtryk, en afgørende del af et elegant look.

Forskellige farver klæder forskellige typer
Fejlkøb kan forekomme ved spontane tilbud eller på en dejlig ferie væk fra hverdagens opgaver. Mange af disse fejlkøb kunne være undgået, hvis kendskabet til egne farver, og dermed målrettet køb, var en realitet.

Vi har nemlig alle vores præferencer, når det gælder farver, der klæder os. De bedste nuancer fremhæver og underbygger vores personlighed og giver ro i vores udtryk. De forkerte farver dræner vores udseende, og kan give et lidt blegt og træt billede.

Der er naturligvis en meget grundig måde at finde frem til de bedste farver for enhver, men det kræver lidt tålmodighed, ligesom det kræver en del rutine at aflæse det spontant.

Der fokuseres på hud, hår og øjne, når man vurderer farveskala.

Hovedreglen: Hold det op til ansigtet
Som hovedregel vil det altid være en god idé at holde genstanden op til ansigtet. Prøv med forskellige farver og se forskelligheden i dit udtryk. En miniprøve kan være med slips eller butterfly; prøv at finde noget nær din øjenfarve og sammenlign med noget, der er helt anderledes.

Jo større ’flader’ stof man bærer, des vigtigere er det, at farven passer til personen. Særlig vigtigt er det at have en harmonisk farve op til ansigtet.

Taler man om en egentlig farvetest, opereres der med fire hovedgrupper, hvor der inddeles i:

  • Forår med friske og klare farver
  • Sommer med dæmpede, kølige farver
  • Efterår med jordagtige og dæmpede farver
  • Vinter med klare og stærke farver

Du går aldrig galt i byen med:
At have en bevidsthed om farver. Kig dig i spejlet, test forskellige farver af, og gå med det, der fremhæver og underbygger. 


Læs mere om disse specifikke farver:

Sort, grå, blå, grøn,